Indlægget indeholder reklame
For nylig faldt jeg over den fineste 50’er kjole. Den har et skønt print med candyfloss, is og popcorn, og passer dermed helt perfekt ind i Frøken Fryd universet. Også farverne er spot on på den skønne sommer swing kjole. Der var ikke andet for, end at dén måtte jeg bare eje.
Mondo Kaos
50’er kjolen er af mærket Unique Vintage og er købt hos Mondo Kaos, som er en af mine yndlings tøjbutikker. De har et væld af fine kjoler, og jeg skal tænke mig om inden jeg begiver mig ind på deres webshop, for det kan ende med at blive dyrt. Når jeg er i København går turen også gerne forbi deres fysiske butik, som er beliggende i en lille hyggelig kælderbutik på Nørrebro i Birkegade 1. Mondo Kaos har et stort udvalg af kjoler i vintage stilen fra 1940’erne, 1950’erne og 1960’erne. De forhandler også cardigans, nederdele, sko, bukser, accessories og meget mere. Butikken er bestemt et besøg værd hvis man er til retro/vintage stilen.
Jeg er sikker på at den fine 50’er kjole vil blive brugt flittigt når jeg skal ud på job med campingvognen igen efter endt sommerferie. Af offentlige arrangementer jeg skal ud til, glæder jeg mig især til Rømø Motor Festival. Festivallen afholdes i år d. 31. august til 1. september. Her indtager over 100 gamle biler og motorcykler Lakolk Strand, og ingen af køretøjerne må være af nyere dato end 1947. Der kommer også livemusik og en handelsgade fyldt med vintage effekter osv. Her skal jeg stå og sælge drikkevarer, candyfloss og is. Rømø Motor Festival er virkelig gennemført, og lige den slags arrangementer som er sjove at være ude til.
Campingvognen kan også lejes til private fester og events, f.eks. bryllupper, fødselsdage, firmafester, konferencer osv. Læs evt. mere om konceptet under “lej food truck.”
Rigtig god sommer derude 🙂










Skriv et svar