
Denne brownie cheesecake med brombær smager himmelsk – intet mindre! Er du både vild med en lækker chokoladebombe af en brownie, og en lækker frisk cheesecake med bær, så kan du her få begge dele i én mundfuld. Begge kager er i hvert fald nogle af favoritterne hos mig, så jeg slap heldigvis for at vælge 🙂
Det er sæson for brombær, og de er at finde mange steder, så det er bare om at tage afsted på jagt i naturens eget spisekammer. De lækre bær kan plukkes fra august til oktober.
Opskrift på brownie cheesecake med brombær
Ingredienser
Brownie:
- 150 g smør
- 150 g mørk chokolade
- 175 g sukker
- 3 æg
- 1/4 tsk salt
- 75 g hvedemel
- 2 spsk kakaopulver
Cheesecake:
- 200 g philadelpia naturel flødeost (ikke light)
- 1 æg
- 1 tsk vaniljesukker
- 50 g sukker
Brombær:
- 175 g brombær
- 1 spsk sukker
Fremgangsmåde
Brownie:
- Smelt smør og grofthakket chokolade i en gryde ved svag varme, og rør i det undervejs. Tag gryden af varmen og stil det til side.
- Pisk sukker og æg til det er lyst og luftigt.
- Pisk chokoladeblandingen i.
- Bland mel, kakaopulver og salt, og vend det sammen, til dejen er glat og ensartet.
- Fordel dejen i et fad på ca. 20 x 30 cm.
Cheesecake:
- Pisk flødeost, æg, vaniljesukker og sukker til en cremet blanding.
- Fordel det over browniedejen i et jævnt lag.
Brombær:
- Skyl brombærrene og kom dem i en gryde sammen med sukkeret.
- Lad det koge i ca. 5 minutter. Hæld lidt af væsken fra så det ikke bliver for vandet. Mos evt. brombærrene let med en grydeske.
- Fordel det med en ske ovenpå kagen og lav et mønster med spidsen af en kniv. Undgå at komme ned til brownie dejen.
- Bag kagen ved 175 grader i ca. 35-40 minutter.
- Lad den køle helt af inden du skærer den ud i firkanter.
LÆS OGSÅ: Cheesecake i glas med oreo og lemon curd
Summary

Recipe Name
Brownie cheesecake med brombær
Author Name
Gitte
Published On
Skriv et svar