
Her får du opskriften på en god klassisk dessert, nemlig chokolademousse. Den er lækker og cremet, og så er den meget hurtig og enkel at lave – kun fire forskellige ingredienser skal der i. En dejlig nem dessert når der kommer gæster, da den kan laves dagen i forvejen.
Jeg lavede denne chokolademousse til Sigrids 3 års fødselsdag med Gurli Gris tema. Vi spiste dem som “mudder” i små portionsanrettede glas, som jeg havde bundet små træ skeer om med gavebånd. Jeg stillede en lille ramme ved, med et billede af Gurli Gris der hopper i mudderpøle. Billedet kan downloades nedenfor – lige til at printe ud.
Tip
Denne udgave af chokolademousse var til børnefødselsdag, så den skulle være helt “clean”. Til en lækker voksenudgave, kan jeg godt anbefale at komme lidt kahlua i – smag til med 1-2 spsk 🙂
http://fanatikos.dk/kob-meridia/
Chokolademousse
Ingredienser
- 125 g. mørk chokolade
- 2,5 dl. piskefløde
- 3 spsk. sukker
- 3 stk. past. æggeblommer
Fremgangsmåde
- Hak chokoladen fint og smelt det over vandbad.
- Pisk æggeblommer og sukker til det er lyst og luftigt.
- Pisk fløden til flødeskum.
- Hæld den smeltede chokolade langsomt i æggene, mens der piskes.
- Vend tilsidst flødeskum i.
- Kom chokolademoussen i små glas eller i en skål, og stil det på køl mindst et par timer inden servering.
- Pynt evt. med flødeskum





LÆS OGSÅ: Ideer og opskrifter til Gurli Gris fødselsdag

Skriv et svar