Så gik min nystartede blog i luften, og jeg glæder mig til at dele en masse lækre opskrifter med jer, som det er planen med denne blog.
Men inden I får alle opskrifterne, vil jeg i mit første indlæg her på siden, præsentere jer for “Frøkenen” som er denne fine lille rullende café – og hele omdrejningspunktet for min virksomhed. Jeg bliver ofte spurgt hvordan jeg har fået ideen, hvordan det har været at starte min egen virksomhed, om jeg kan leve af det, og andre lignende spørgsmål. Alt dette vil jeg prøve at svare på med dette indlæg.
Jeg er ofte blevet kaldt modig for, at turde tage springet, og starte en rullende café (med antydningen af, om det nu ikke var lidt for risikabelt.) Sådan har jeg dog aldrig set på det. Jeg kan slet ikke forestille mig noget, jeg hellere vil beskæftige mig med, og jeg synes det ville være dumt ikke at forfølge sin store drøm. Hvad er det værste der kan ske?
Sådan opstod ideén om en rullende café
Jeg fik ideen til en lille rullende café, da jeg var på barsel med min søn, Sylvester. Han havde et godt sovehjerte, så jeg havde god tid til at gå og tænke over, hvad jeg ville med mit arbejdsliv. Jeg er uddannet ernæringsteknolog, og var ledig efter at have haft en tidsbegrænset stilling i køkkenet i en vuggestue. Et job jeg havde været glad for, men jeg manglede alligevel at kunne udfolde mig mere kreativt.
Jeg har altid været lidt af en nostalgiker, og haft en forkærlighed for gamle veterankøretøjer (min første bil som 18-årig var en boble), og så har jeg altid elsket at lave mad – især at bage fine kager. En dag opstod ideen om at kombinere de to interesser, og lave en lille rullende café i en fin gammel veterancampingvogn. Ideen var at jeg ville tage rundt til fester og events, og servere is, cupcakes og candyfloss. Serveringen skulle være i gennemført 50’er stil, med polkaprikkede kjoler og forklæde.
Forretningsplan
Jeg gik igang med at udvikle konceptet og lavede en forretningsplan i et powerpointoplæg med bl.a. en masse billeder af fine gamle campingvogne, kager, forklæder, 50’er “husmødre” osv. Det skulle være en visuel illustration af den ide, jeg havde inde i hovedet. Når jeg bare fortalte om det, oplevede jeg, at det var lidt svært at sætte sig ind i hvad meningen var.
Jeg tog herefter kontakt til Esbjerg Erhvervsudvikling, og det var med sommerfugle i maven jeg præsenterede dem for min ide, som de (og heldigvis også senere banken) straks var med på. Da jeg var færdig med min barsel, gik jeg ind og oprettede virksomheden og fik mit eget CVR nummer. Den 1. oktober 2014 for at være helt præcis – det var stort, og en skøn følelse! I opstartsfasen var jeg igen til et par møder med Business Esbjerg, og jeg synes der var god hjælp at hente. Det er der stadig, og jeg vil stærkt anbefale at man tager kontakt til Erhvervscenteret i den kommune man hører til, hvis man vil springe ud som iværksætter. Sparring og netværk er en uvurderlig hjælp i opstartsfasen.
Opstartsfasen
Opstartsfasen var en enormt spændende, men også hård, tid. Når min søn var puttet, brugte jeg alle mine aftener (og nogle gange det halve af natten) på at få virksomheden op at køre. Der var virkelig meget der skulle laves, og mange nye og spændende ting, jeg skulle sætte mig ind i. Der skulle regnes priser, laves hjemmeside og jeg skulle sætte mig ind i regnskab. Ikke mindst brugte vi vinteren over, på at sætte campingvognen i stand, som min kæreste og hans bror havde hentet hjem fra Berlin.
Det var kærlighed ved første blik da jeg faldt over “Frøkenen” på nettet i min søgen efter den perfekte vintage campingvogn. Da vi hentede den hjem var den brun, og da jeg tog ud og afleverede den hos autolakeren, havde jeg min blå kitchenaid køkkenmaskine med under armen. Efter en gang maling udvendig og en større ombygning indvendig, var hun klar til at rykke ud til en masse fester og events.
I dag
I dag er jeg kommet godt igang med min lille rullende café. Jeg har hen af vejen lært hvilke arrangementer, der kan betale sig at tage ud til, og er blevet mange erfaringer rigere.
I starten tog jeg ud til nærmest alt, hvad jeg kunne komme til, heriblandt markeder, festivaller, torvedage osv. Dette er jeg gået fra, da det ikke er meget ved, at stå og sælge is på et marked, når det regner og blæser. Samtidig skal man, de fleste af sådanne steder, betale for stadeplads samt en procentdel af indtjeningen. Så er det altså bedre at tage ud til en privat fest eller til en virksomhed, hvor man på forhånd har solgt x antal kuverter. Her er jeg typisk ude 1-2 timer, så jeg bruger også væsentlig mindre tid på disse arrangementer, hvilket betyder meget når man har små børn.
Jeg kan (indtil videre) ikke leve udelukkende af min lille rullende café, men arbejder i gennemsnit 10-15 timer om ugen ved siden af. Jeg er så heldig at min far og bror er bilforhandlere, og de har brug for hjælp til klargøring af biler. Det er en alletiders mulighed som jeg er meget taknemmelig for, og så er det dejligt fleksibelt – får jeg et job med campingvognen kan jeg bare tilrettelægge mit arbejde herefter. Det giver et arbejdsliv med meget frihed, og det er perfekt i et familieliv med to små børn, som er det vigtigste over alt.
Mit nye tiltag er så denne blog, hvor jeg vil dele opskrifter på kager og søde sager. Min drøm er, at den skal vokse sig stor, og jeg med tiden begynder også at tjene penge på at blogge, via annoncer og affiliate links. Jeg tror og håber at bloggen og min lille rullende café vil være en rigtig god kombination.
Jeg håber at du har lyst til at læse med 🙂
De flotte billeder af taget af Anne Cathrine Omann.
Skriv et svar