
I dag er vi endelig gået på efterårsferie, og den startede med en lækker græskarkage – ikke den værste måde at starte en ferie på! Græskarkagen er lækker svampet og saftig, og prikken over i’et er den lækre cream cheese frosting.
Hvis der skal hygges med lidt Halloween bagværk i ferien, er der gode ideer og opskrifter at finde lige her!
Opskrift på græskarkage med cream cheese frosting
Ingredienser
Græskarkage:
- 125 ml rapsolie
- 125 g brun farin
- 2 store æg
- 130 g mel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk kanel
- 0,5 tsk natron
- 1 tsk vaniljesukker
- 0,5 tsk salt
- 150 g hokkaido græskar
Cream cheese:
- 100 g philadelphia
- 50 g blødt smør
- 95 g flormelis
- 0,5 tsk vaniljesukker
Fremgangsmåde
Græskarkage:
- Pisk rapsolie og brun farin.
- Tilsæt æggene ét af gangen – pisk godt mellem hvert æg.
- Bland mel, bagepulver, kanel, natron, bagepulver, vaniljesukker og salt i en skål.
- Vend de tørre ingredienser sammen med de våde.
- Riv hokkaido græskar fint og vend det i.
- Hæld dejen i en lille bageform (jeg har brugt en form på 22×22 cm. – en springform fungerer også fint)
- Bag græskarkagen i ovnen ved 180 grader i ca. 30-40 minutter.
Cream cheese:
- Pisk flødeost, smør, flormelis og vaniljesukker til det er glat og cremet.
- Smør det på græskarkagen når den er helt afkølet.
- Pynt evt. med lidt Halloween krymmel.


Summary

Recipe Name
Græskarkage
Author Name
Gitte
Published On
Skriv et svar