• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer

Frøken Fryd

  • Blog
  • Om / kontakt
  • Samarbejde
  • Opskrifter
  • Temafester
  • DIY

Hindbærfromage

11. januar 2020 by Gitte Skriv kommentar

Hindbærfromage i portionsglas

Nyt år, ny start – jeg har sat mig for at komme helt til bunds i fryseren, og havde frosne hindbær fra sidste års høst der skulle bruges. Og med æggehvider i køleskabet der nærmede sig sidste holdbarhedsdato, var det oplagt at lave hindbærfromage.

Hindbær er bare lig med smagen af sommer. Her på den anden side af jul og nytår, begynder jeg så småt at længes efter sol og sommer. Dog skulle vi gerne nå at have en ordentlig omgang sne inden, især for børnenes skyld. Al den her regn i uendelige mængder, det er bare for trist!

Hindbærfromage er en super lækker og frisk dessert – den perfekte afslutning på en god middag. Ofte ender man med den klassiske citronfromage, der også altid er et hit, men det er også lækkert at prøve lidt andet.

Opskrift på hindbærfromage

Ingredienser

  • 3 blade husblas
  • 300 g hindbær (friske eller frosne)
  • 3 æggeblommer
  • 3 æggehvider
  • 80 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 dl piskefløde

Fremgangsmåde

  1. Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 minutter.
  2. Kom hindbærrene i en gryde og giv dem et opkog. Rør bærrene ud med et piskeris.
  3. Tag gryden af varmen, kom den udblødte husblas i og pisk godt med piskeriset til husblassen er opløst
  4. Lad det stå og køle lidt af mens du pisker æggeblommer med sukker og vaniljesukker. Pisk det sammen med hindbærrene.
  5. Pisk fløden til flødeskum. Kom først en tredjedel af flødeskummet i og rør det godt sammen. Vend resten af flødeskummen i.
  6. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i.
  7. Kom hindbærfromagen i en skål eller små portionsglas og stil dem på køl i 2-3 timer.
Opskrift på hindbærfromage
Summary
recipe image
Recipe Name
Hindbærfromage
Author Name
Gitte
Published On
2020-01-11

Skrevet i: Opskrifter

Previous Post: « Peberkagehus
Next Post: Ølkage »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Primær Sidebar

Frøken Fryd profilbillede

VELKOMMEN TIL

Frøken Fryd er et festligt og nostalgisk univers, hvor du finder lækre opskrifter, inspiration og DIY’s til din næste fest. Min lille veteran campingvogn “Frøken Fryd” er midtpunktet når der pyntes op til forskellige temafester – kig dig omkring og bliv inspireret 🙂

Nyhedsbrev

Kategorier

  • DIY
  • Iværksætteri
  • Livsstil
  • Opskrifter
  • Temafester

Footer

Nyhedsbrev

Copyright © 2021 Frøken Fryd on the Foodie Pro Theme