
Så blev det fredag og tid til en lille drink. En af de mest populære opskrifter her på bloggen er Gin Hass, og nu har jeg prøvet at lave den med et lille twist, nemlig en hyldeblomst Gin Hass, hvor mangosirup er byttet ud med hyldeblomstsirup. Det bliver den bestemt ikke ringere af, tværtimod!
Vi har selv lavet en lækker hyldeblomstsirup, som du kan finde opskriften på lige her. Ellers har Monin en lækker hyldeblomstsirup, som kan købes i Bilka.
Opskrift på hyldeblomst Gin Hass
Ingredienser
- 2-4 cl gin
- 2 cl hyldeblomstsirup
- 2 stk limebåde
- 10 cl lemon sodavand
- isterninger
Fremgangsmåde
- Fyld isterninger i glasset og tilsæt 2-4 cl gin alt efter hvor stærk du kan lide det.
- Hæld hyldeblomstsirup i glasset.
- Pres saften fra limebådene i glasset.
- Top med lemon sodavand og omrør.
- Kom limebådene i glasset og server med sugerør.


Summary

Recipe Name
Hyldeblomst Gin Hass
Author Name
Gitte
Published On
Skriv et svar