• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer

Frøken Fryd

  • Blog
  • Om / kontakt
  • Samarbejde
  • Opskrifter
  • Temafester
  • DIY

Ideer og opskrifter til Gurli Gris fødselsdag

4. juni 2019 by Gitte Skriv kommentar

Den 21. maj fyldte Sigrid 3 år, og det blev fejret i forrige weekend med et brag af en Gurli Gris fødselsdag. Sigrid ELSKER den lille gryntende gris, og det skulle selvfølgelig være temaet til hendes fødselsdagsfest i år. Sigrid havde en fantastisk dag med familien samlet, og nød at være i centrum af festlighederne.

Måske er der andre med en lille Gurli Gris fan derhjemme, som ville elske at blive fejret med Gurli Gris tema. Så håber jeg I kan bruge noget fra dette inspirationsindlæg, med en masse billeder og links til opskrifter og DIY’s.

Indbydelser til Gurli Gris fødselsdag

Gurli Gris indbydelser

Forberedelserne startede med at få lavet indbydelserne, så de var klar til at blive delt ud til familien. Jeg har lavet en lille DIY til hvordan man nemt kan lave sine egne Gurli Gris indbydelser.

Borddækning til Gurli Gris fest

Gurli Gris borddækning

Bordene blev dækket med en fin blå/hvid ternet dug og en mudderpøl af filt midt på bordet. På loftet havde jeg gemt et par af Sylvesters gamle gule gummistøvler, som var helt perfekte at stille i mudderpølen. De fungerede som vaser med fine blomster i.

Der blev dækket op med lyserøde paptallerkner og servietter med skyer på. Jeg lavede små festhatte til børnene, som du kan finde en DIY på lige her. De små flasker på bordet er med kakao a la muddervand, og papirsugerør med en lille sky. Skyerne klippede jeg ud i karton og lavede et lille hul til sugerøret med en hulmaskine. Derefter klippede jeg nogle små “hak” rundt i kanten, så sugerøret kunne komme igennem og blev holdt på plads.

Opskrifter til Gurli Gris fødselsdag

Gurli Gris kage

Gurli Gris kage

Gæsterne var inviteret til kl. 15, så vi startede med boller og et lækkert kagebord. Noget af det Gurli elsker allermest, er at hoppe i mudderpøle, så der skulle en rigtig mudderkage til. Kagen er lavet med lækre “mudrede” browniebunde og en chokoladeganache. Ovenpå ligger Gurli og Gustav og hygger sig med et mudderbad. Den blev rigtig fin og ser ud af meget, men den er faktisk meget nem og simpel at lave. Find opskriften lige her.

Grisetryner af skumfiduser

Grisetryner af skumfiduser

Jeg lavede de her skønne grisetryner af store skumfiduser, som blev dyppet i lyserødt chokolade, og kanten trillet i candyfloss sukker. Næseborene er lavet med mørk chokolade.

Chokolademousse a la mudderpøle

Chokolademousse

Vi fik chokolademousse i små glas – en nem, lækker og cremet dessert, som passede godt ind i muddertemaet. Jeg printede et billede af Gurli der hopper i mudderpøle og satte i en Tolsby ramme fra IKEA. Billedet af Gurli der hopper i mudderpøle, kan du finde til at printe lige nedenfor.

Gurli gris mudderpølDownload

Gurli Gris cupcakes

Gurli Gris cupcakes

På kagebordet var der også banan cupcakes med chokolade frosting, pyntet med små cupcake toppers – også med Gurli der hopper i mudder. Opskriften på banan cupcakes, samt skabelon til cupcake toppers, kan du finde her.

Aktiviteter til Gurli Gris fødselsdag

Hoppe i mudderpøle

Går man all in, så er det jo oplagt at hoppe i mudderpøle til en Gurli Gris fødselsdag 🙂 Vi nøjedes dog med en mudderpøl i filt på gulvet, og ellers blev der hoppet rigtig meget i trampolin. Sigrid og Sylvester har længe sparet sammen til en trampolin, og med Sigrids fødselsdag var der endelig penge nok.

Farvelægge Gurli Gris tegninger

Tegninger til Gurli Gris fødselsdag

Nedenfor har jeg lagt en fil med lidt forskellige Gurli Gris motiver, som er lige til at printe ud og lade børnene farvelægge.

Gurli Gris tegningerDownload

“Fang grisehalen”

Grisehaler

Jeg fandt et stykke lyserødt stof i stofbunken, som jeg klippede ud i aflange stykker med en spids i den ene ende, og bandt en knude på. Så var der små grisehaler til at sætte fast i bukserne, lige til at fange.

Veteran campingvogn
Sigrid 3 år
Collage
Gummistøvler
3 års fødselsdag
Peppa Pig
Summary
Ideer og opskrifter til Gurli Gris fødselsdag
Article Name
Ideer og opskrifter til Gurli Gris fødselsdag
Author
Gitte

Skrevet i: Temafester Tags: børnefødselsdag, Gurli Gris

Previous Post: « Gurli Gris cupcakes
Next Post: DIY kvast guirlande »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Primær Sidebar

Frøken Fryd profilbillede

VELKOMMEN TIL

Frøken Fryd er et festligt og nostalgisk univers, hvor du finder lækre opskrifter, inspiration og DIY’s til din næste fest. Min lille veteran campingvogn “Frøken Fryd” er midtpunktet når der pyntes op til forskellige temafester – kig dig omkring og bliv inspireret 🙂

Nyhedsbrev

Kategorier

  • DIY
  • Iværksætteri
  • Livsstil
  • Opskrifter
  • Temafester

Footer

Nyhedsbrev

Copyright © 2021 Frøken Fryd on the Foodie Pro Theme