Pyyh, det er da lige til at holde varmen disse dage! Denne iskaffe med is og saltkaramel er super lækker og dejlig forfriskende i det varme sommervejr. Egentlig er jeg ikke så meget til kaffe, men denne kolde version med vaniljeis og saltkaramel smager fantastisk.
Jeg har brugt denne opskrift på saltkaramel, men man kan også sagtens bruge en helt almindelig karamelsauce. Det er en god ide at fryse kaffeisterninger, så iskaffen holder smagen og ikke bliver vandet. Endelig kan man smage til med lidt Bailey, det bliver den bestemt ikke ringere af 🙂
Sommer og kolde kaffedrikke hører bare sammen! Og nu hvor vi er heldige at have fået lidt flere varme sommerdage, er det bare om at nyde både sol, sommer og iskaffe i rigelige mængder.
Min opskrift på iskaffe med is og saltkaramel er hurtig og nem at lave, og du får den lige her:
Iskaffe med is og saltkaramel
Ingredienser
- 0,5 dl koldt kaffe
- 1 kugle vaniljeis
- 2 tsk saltkaramel
- 1 dl mælk
- isterninger (gerne kaffeisterninger)
Fremgangsmåde
- Lav kaffen og lad den køle af.
- Kom den afkølede kaffe, vaniljeis, saltkaramel og sødmælk i en blender, og blend det.
- Fyld at glas med isterninger, gerne af kaffe, og hæld iskaffen i.
- Stik et sugerør i og server!
Skriv et svar