I sådan et dejligt vejr kommer man ikke udenom en ægte klassiker, nemlig en omgang lækker og forfriskende koldskål. Sommeren har virkelig vist sig fra sin gode side i år, og vi må håbe at det varer ved.
Denne version er med jordbær.. det er om at nyde de lækre røde bær mens vi har muligheden. Koldskål med jordbær må simpelthen være indbegrebet af smagen af dansk sommer.
Sylvester blev ellevild da han fandt ud af at aftenens menu stod på koldskål, og han erklærede at dét var altså hans livret.
Ingredienser
- 3 æggeblommer
- 4 spsk. sukker
- 1 l. kærnemælk
- 1/2 l. tykmælk
- 1 vaniljestang
- 300 g. jordbær
Fremgangsmåde
Halvér vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud.
Pisk sukker, æggeblommer og vanilje til det er lyst og luftigt.
Kør jordbær til en fin puré i en blender, og vend jordbærpuréen i blandingen.
Rør kærnemælk og tykmælk i.
Tip
Udenfor jordbærsæsonen kan man istedet bruge frosne jordbær.
Server evt. koldskålen med friske jordbær, kammerjunkere og et drys hyldeblomster.
Skriv et svar