De fine madeleinekager er en lækker lille mundfuld, med et frisk strejf af citron. Madeleinekagen er en lille klassisk fransk kage, med den karakteristiske form som muslinger.
Jeg har dyppet disse madeleinekager i lidt lyserødt glasur og drysset med frysetørret hindbær. Jeg serverede dem til mors dag, som jeg har lavet et indlæg om lige her.
Madeleinekagerne bages i specielle madeleineforme, så de får deres muslingeform. De kan laves enten i en silikoneform eller en metalform.
Ingredienser
- 100 g smør
- 2 æg
- 125 g sukker
- 1 spsk revet citronskal
- 1 spsk citronsaft
- 1 tsk vaniljesukker
- 150 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
Fremgangsmåde
- Smelt smørret og lad det køle lidt af.
- Pisk æg og sukker til det er lyst og luftigt.
- Kom citronskal, citronsaft og vaniljesukker i æggemassen og pisk det sammen.
- Sigt mel og bagepulver i en skål, og vend det forsigtigt i æggemassen, lidt af gangen.
- Vend tilsidst det afkølede smør i.
- Smør madeleinebageformen og fyld 2/3 op med dej.
- Bag dem i ovnen ved 200 grader til de er gyldne, ca. 12-15 minutter, alt efter hvor stor formen er. Hold øje med kagerne undervejs.
Summary
Recipe Name
Madeleinekager
Author Name
Gitte
Published On
Skriv et svar