
En Old Fashioned er en ældre klassisk cocktail, som også er blevet kendt for at være Don Drapers favorit i serien Mad Men. Det er ikke så få whiskeysjusser, Don Draper og hans kolleger på Sterling Cooper indtager sådan en arbejdsdag.
Old Fashioned cocktailen stammer helt tilbage fra 1880’erne, hvor den blev opfundet af James E. Pepper i Louisville. Senere tog han den med sig til sit nye job på Waldorf-Astorias hotelbar i New York, hvor den blev populær.
Se også opskrifterne på andre klassiske “Mad Men style” cocktails; Bloody Mary, Gin Gimlet og White Russian.
Old Fashioned
Antal 1 cocktail
Ingredienser
- 2 tsk rørsukker
- 2 dråber Angosturo bitter
- 0,5 cl vand
- 4 cl Rye whiskey
- appelsin
- isterninger
Fremgangsmåde
- Kom rørsukker i et glas, sammen med angostura og vand.
- Rør rundt til rørsukkeret er opløst.
- Kom isterninger i glasset og hæld whiskyen i.
- Tilsæt en halv skive appelsin.



Skriv et svar