
Disse påskebrød med marcipanæg kunne godt gå hen og blive en fast tradition i påsken herhjemme. De kan nydes til kaffen eller gøre det ud for det søde indslag til morgenmaden påskedag.
Påskebrød stammer oprindeligt fra Italien, hvor man laver dem med rigtige æg, som bliver hårdkogte mens brødene bager i ovnen. I denne opskrift har jeg dog byttet de rigtige æg ud med marcipanæg.
Brødene er fine og festlige med det flettede brød og pastelfarvede marcipanæg – de ser ud af meget, men samtidig er de nemme og hurtige at lave. De er bedst når de er helt friskbagte.
LÆS OGSÅ: Kreative ideer til påske
Påskebrød
Antal 15 stk.
Ingredienser
- 85 g. smør
- 2,5 dl. kærnemælk
- 25 g. gær
- 50 g. sukker
- 0,5 tsk kardemomme
- 1 stk. æg
- 1/2 tsk. salt
- 450 g. mel
- 1 æg pensling
Fremgangsmåde
- Smelt smørret i en lille gryde, tag det af varmen og rør kærnemælken i. Rør gæren ud heri – det skal være lillefingervarmt.
- Tilsæt sukker, kardemomme, æg og salt, og rør det i.
- Rør melet i lidt efter lidt og ælt tilsidst dejen godt igennem. Dejen må gerne være lidt klistret.
- Lad dejen hæve tildækket med et viskestykke i 45-60 min.
- Del dejen i 15 lige store stykker. Del hvert stykke i tre, tril dem til lange “pølser” på ca. 22 cm. og flet dem sammen. Saml fletningen til påskerede. Sørg for at der er hul i midten til et marcipanæg (kommes først i når de er bagt færdig i ovnen)
- Sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem efterhæve i 15 minutter og pensl herefter med sammenpisket æg.
- Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 15 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle af og kom et marcipanæg i hullet.


Summary

Recipe Name
Påskebrød med marcipanæg
Author Name
Frøken Fryd
Published On
Skriv et svar