• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer

Frøken Fryd

  • Blog
  • Om / kontakt
  • Samarbejde
  • Opskrifter
  • Temafester
  • DIY

Peberkagehus

16. december 2019 by Gitte Skriv kommentar

Indlægget indeholder reklamelinks – læs min reklamepolitik her.

Peberkagehus i lyserøde farver med lille bambifigur foran

Et peberkagehus er en super hyggelig juletradition, og de kan laves i et væld af forskellige udgaver. Det er kun fantasien der sætter grænser, når der skal laves små fortryllende og eventyrlige peberkagehuse.

Jeg var selv igang med det helt store projekt i fredags, med hjemmelavet skabelon og det hele, og det kom der dette lille peberkagehus ud af. Da Sigrid og Sylvester kom hjem “byggede” vi et hus til dem hver, og brugte aftenen på at pynte dem. Et rigtig skønt og kreativt projekt, som de gik op i med liv og sjæl.

De flotte peberkagehuse kan spises straks, eller de kan pynte julen ud. Vi har stillet vores på små kagefade, drysset med sukker der skal ligne sne, og så har vi kommet små fyrfadslignende led-lys ind i husene. Det er så hyggeligt om aftenen med små lys i de fine huse.

Se også denne lækre opskrift på vaniljekranse

Jeg lavede selv en skabelon til peberkagehusene, som er vedhæftet i en pdf fil under opskriften. Den er lige til at klippe ud og tegne over på karton. Når dejen er rullet ud, skæres de forskellige dele ud med en kniv. Rul evt. dejen ud på et stykke bagepapir, så er det nemt at fjerne dejen rundt om, og man ikke skal til at flytte delene. Er man til en lidt nemmere løsning kan man også bruge dette kagehus udstikkersæt fra bagetid.dk.

Saml peberkagehuset med en karamel af smeltet sukker på en pande. Glasuren er lavet af æggehvide og flormelis, som giver en flot blank og holdbar glasur. Lav en tyk glasur der kan holde formen når du sprøjter det på – især hvis du vil lave sne/is der hænger ned fra taget. Brug en tyl med et lille hul – hos bagetid.dk kan de fås i mange størrelser, du kan se deres udvalg lige her.

Pynt peberkagehusene med krymmel, smarties, slik, julestokke og hvad du ellers kan finde på. Inden bagningen knuste jeg bolcher og lagde i vinduet, som smeltede og blev til fine vinduesglas.

Opskriften giver en ret stor portion. Vi fik tre peberkagehuse og en del peberkagefigurer ud af det – så er der noget at spise under pyntningen af husene 🙂

Peberkagehus opskrift

Ingredienser

Peberkagedej:

  • 125 g smør
  • 200 g mørk sirup
  • 150 g brun farin
  • 500 g mel
  • 1 tsk peber
  • 1 tsk ingefær
  • 2 tsk kardemomme
  • 2 tsk kanel
  • 2 tsk natron
  • 1/4 tsk salt
  • 1 æg

Øvrige ingredienser:

  • sukker til “karamel”
  • æggehvide
  • flormelis
  • Pynt, f.eks. krymmel, smarties, slik, bolcher til vinduer osv.

Fremgangsmåde

  1. Kom smør, sirup og brun farin i en gryde og smelt det ved svag varme. Sæt det herefter til side og lad det køle lidt af.
  2. Bland de tørre ingredienser sammen i en skål.
  3. Rør smør/sukker blandingen i, tilsæt ægget og rør til dejen er ensartet og glat.
  4. Stil dejen på køl en times tid, gerne mere. Lav evt. dejen dagen i forvejen, så er den nem at arbejde med.
  5. Rul dejen ud, og skær huset ud efter skabelonen.
  6. Kom de forskellige dele på en bageplade og bag dem i ovnen ved 170 grader varmluft i ca. 8-10 min. Hold øje, og tag dem ud når de er gyldne. 
  7. Når de er kølet af, smelter du lidt sukker på en pande. Brug karamellen til at samle peberkagehuset.
  8. Rør æggehvide og flormelis sammen til en tyk glasur, og så er det ellers bare at gå i krig med den sjove del, nemlig at dekorere huset.
Skabelon til peberkagehusDownload
Peberkagehus opskrift
Kagehus opskrift
Peberkagehus skabelon
Peberkage hus med smarties på taget
Peberkagehus på kagefad
Sigrid og Sylvesters kagehuse
  • Bagside af peberkagehus
Summary
recipe image
Recipe Name
Peberkagehus
Author Name
Gitte
Published On
2019-12-16

Skrevet i: Opskrifter Tags: jul

Previous Post: « Peberkager
Next Post: Hindbærfromage »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Primær Sidebar

Frøken Fryd profilbillede

VELKOMMEN TIL

Frøken Fryd er et festligt og nostalgisk univers, hvor du finder lækre opskrifter, inspiration og DIY’s til din næste fest. Min lille veteran campingvogn “Frøken Fryd” er midtpunktet når der pyntes op til forskellige temafester – kig dig omkring og bliv inspireret 🙂

Nyhedsbrev

Kategorier

  • DIY
  • Iværksætteri
  • Livsstil
  • Opskrifter
  • Temafester

Footer

Nyhedsbrev

Copyright © 2021 Frøken Fryd on the Foodie Pro Theme