
De her skønne spøgelsescupcakes er perfekte til en (u)hyggelig Halloween aften. De er nemme og simple at lave af chokoladecupcakes med vaniljefrosting. Ansigtet laves med lidt smeltet chokolade.
Halloween nærmer sig med hastige skridt, og søger du gode ideer til fejringen, så tag et kig på dette indlæg. Her har jeg samlet en masse ideer og opskrifter til en (u)hyggelig aften – hvad med at servere mumie pølsehorn, spøgelsescupcakes og edderkop cookies? Den “ulækre” menu vil helt sikkert gøre indtryk på gæsterne! 🙂
Spøgelsescupcakes
Antal 20 stk.
Ingredienser
Chokoladecupcakes
- 250 g mel
- 225 g sukker
- 1 tsk natron
- 50 g kakao
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 dl mælk
- 100 g smeltet margarine
- 2,5 dl yoghurt naturel
- 1 stk æg
Vaniljefrosting
- 75 g blødt smør
- 550 g flormelis
- 0,75 dl mælk
- 2 tsk vaniljesukker
- smeltet chokolade
Fremgangsmåde
Chokoladecupcakes
- Bland mel, sukker, natron, kakao og vaniljesukker i en skål.
- Rør mælk, yoghurt, smeltet margarine og æg sammen i en anden skål.
- Kom det hele i samme skål og pisk det sammen.
- Fyld dejen i forme og bag dem ved 200 grader i ca. 14 min.
Vaniljefrosting
- Bland alle ingredienserne i en skål og pisk det til en luftig creme.
- Når du kan trække frostingen op i en spids med din elpisker, og spidsen ikke falder sammen, så er frostingen færdig. Du kan evt. tilsætte lidt mere flormelis hvis den virker for blød.
- Kom frostingen i en sprøjtepose med en rund tylle, og dekorer dine cupcakes.
- Smelt en lille smule chokolade, kom det i en sprøjtepose og lav øjne og mund.


Summary

Recipe Name
Spøgelsescupcakes
Author Name
Gitte
Published On
Skriv et svar