
Vandbakkelser med creme og flødeskum er en af storfavoritterne herhjemme. Vandbakkelser er dejligt simple at gå til, men alligevel så lækre – og du kan fylde dem med lige det du foretrækker.
Det vigtigste er tålmodighed når de er i ovnen. Ovnlågen må ikke åbnes undervejs, og de må hellere få to minutter for meget, end to minutter for lidt, for ellers falder de sammen.
LÆS OGSÅ: Vandbakkelser med fyld af solbær
Opskrift på vandbakkelser med creme
8 – 10 stk.
Ingredienser
Vandbakkelser:
- 2 dl vand
- 100 g smør
- 2 tsk sukker
- 1 knsp salt
- 100 g hvedemel
- 3 æg
Creme:
- 3 spsk sukker
- 1 vaniljestang (el. 2 tsk vaniljesukker)
- 25 g majsstivelse
- 2 æg
- 4 dl sødmælk
Fyld:
- 2,5 dl piskefløde
- Friske hindbær
Fremgangsmåde
Vandbakkelser:
- Kom vand og smør i en gryde og bring det i kog.
- Kom mel i og rør det godt sammen.
- Tilsæt sukker og salt, og rør til dejen er ensartet og slipper ske og gryde.
- Tag gryden af varmen og lad det køle ca. 5 minutters tid.
- Rør herefter æggene i ét af gangen, og rør til dejen er helt glat og ensartet.
- Kom dejen på en bageplade beklædt med bagepapir. Du kan bruge en spiseske eller komme dejen i en sprøjtepose med stjernetyl. Der skal være god afstand, da de hæver til ca. dobbelt størrelse under bagningen.
- Bag dem i ovnen ca. 20-25 minutter, eller til de er gyldne. Undgå at åbne ovnen undervejs, da de nemt falder sammen.
- Lad vandbakkelserne køle af på en bagerist.
Creme:
- Flæk vaniljestangen på langs, skrab kornene ud og fordel dem i sukkeret.
- Kom æg og vaniljesukker i en skål og pisk det til en luftig æggesnaps.
- Pisk majsstivelse i æggesnapsen.
- Hæld mælken i en gryde med den tomme vaniljestang og varm det op til kogepunktet. Tag det af varmen og fisk vaniljestangen op.
- Hæld langsomt den varme mælk i æggesnapsen under omrøring.
- Hæld det hele tilbage i gryden og pisk konstant med et piskeris mens cremen koger op. Lad creme koge til det har en cremet og ensartet konsistens.
- Hæld cremen i en skål og dæk den til med husholdningsfilm helt ned til overfladen. Sæt cremen på køl.
Fyld:
- Pisk fløden til en let flødeskum.
- Kom en god skefuld vaniljecreme i bunden af hver vandbakkelse.
- Fordel flødeskummen med en sprøjtepose.
- Kom friske hindbær i vandbakkelserne.
- Kom toppen på og drys med flormelis.

Summary

Recipe Name
Vandbakkelser med creme
Author Name
Gitte
Published On
Skriv et svar