
Lækre og luftige vandbakkelser med fyld af solbær. Vandbakkelser er en af favoritterne herhjemme… de er nemme at lave af få ingredienser, og man kan fylde dem med alverdens cremer, flødeskum, marmelader og friske bær. Der er alle muligheder for at lave lige den udgave man foretrækker.
Vandbakkelser med fyld er nemt at lave, men samtidig kan selve bagningen godt drille lidt. Det er vigtigt at bevare tålmodigheden og undgå at åbne ovnen under bagning, da de så vil falde sammen.
Vandbakkelser opskrift
8-10 stk.
Ingredienser
Vandbakkelser:
- 2 dl vand
- 100 g smør
- 2 tsk sukker
- 1 knsp salt
- 100 g hvedemel
- 3 æg
Fyld:
- 4 dl piskefløde
- 5-6 spsk solbærmarmelade
- Flormelis
Fremgangsmåde
Vandbakkelser:
- Start med at tænde ovnen på 200 grader (alm).
- Kom vand og smør i en gryde og bring det i kog.
- Kom mel i og rør det godt sammen.
- Tilsæt sukker og salt.
- Rør til dejen er ensartet og slipper ske og gryde.
- Tag gryden af varmen og lad det køle ca. 5 minutters tid.
- Rør herefter æggene i ét af gangen, og rør til dejen er helt glat og ensartet.
- Kom dejen på en bageplade beklædt med bagepapir. Du kan bruge en spiseske eller komme dejen i en sprøjtepose med stjernetyl. Der skal være god afstand, da de hæver til ca. dobbelt størrelse under bagningen.
- Bag dem i ovnen ca. 20-25 minutter, eller til de er gyldne.
- Lad dem køle af på en bagerist.
Fyld:
- Pisk fløden til flødeskum og vend solbærmarmelade i.
- Skær vandbakkelserne over og kom en teske solbær marmelade i bunden af hver.
- Kom “solbærskum” i en sprøjtepose med stjernetyl og sprøjt det i hver vandbakkelse. Læg overdelen på og drys med lidt flormelis inden servering.

Summary

Recipe Name
Vandbakkelser med fyld
Author Name
Gitte
Published On
Skriv et svar