I min jagt på vintage inspireret børnetøj, faldt jeg for nylig over en engelsk webshop med det fineste børnetøj i 50’er snit. Little Cotton Clothes forhandler børnetøj i lækre naturlige materialer og noget af tøjet er tilmed lavet i økologisk bomuld. Hvis man som jeg er vild med det nostalgiske udtryk, kan det være virkelig svært at begrænse sig, når man ser deres fine udvalg. Der er fine pastelfarvede kjoler, skjorter med Peter Pan kraver, knæstrømper, stribede bloomers…. og ja, jeg kunne blive ved.
Bag Little Cotton Clothes står søskendeparret Imogen og Leonie. De syntes at der manglede noget lækkert vintage inspireret børnetøj på markedet, da de selv fik børn. Derfor gik de selv igang med at designe tøjet, som bliver produceret i Indien i en lille familieejet virksomhed. Der er gode forhold for de i alt 16 ansatte. Alt overskudsstof bliver doneret til en indisk velgørenhedsorganisation som laver tøj til indiske familier i nød.
Pakken kom en uges tid efter jeg lagde bestillingen, og tøjet levede fuldstændigt op til mine forventninger. Jeg synes også at priserne er rimelige, og ved køb for over 125 pund er der gratis levering til Danmark.
Jeg bestilte en stak sommertøj, og håber på at det gode vejr meget snart melder sin ankomst, så det kan komme ud og blive luftet.
Rigtig god påske 🙂
‘

Skriv et svar