Donuts
Udskriv Pin

Donuts

Antal 14 stk.

Ingredienser

  • 55 g smør
  • 2 dl mælk
  • 20 g gær
  • 2 stk æg
  • 85 g sukker
  • 0,5 tsk salt
  • 500 g mel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • vegetabilsk olie til friturestegning

Fremgangsmåde

  • Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Tag det af varmen.
  • Når blandingen er lillefingervarm, røres gæren ud heri.
  • Tilsæt æg, sukker, salt og vaniljesukker, og rør det sammen.
  • Tilsæt melet lidt efter lidt, og ælt det godt.
  • Lad dejen hæve tildækket i 1 time.
  • Slå dejen ned, og del den i ca. 14 stykker. Tril hvert stykke til en pølse, saml enderne til en ring. Læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i 30 minutter.
  • Varm olien op i en gryde. Den skal være godt varm, så olien syder når der kommer en donut i. Friter et par donuts ad gangen, indtil de er gyldne og færdigstegte - det tager ikke særlig lang tid. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
  • Dyp den ene side i glasur og pynt evt. med krymmel eller andet.