Flæk vaniljestangen og skab vaniljekornene ud. Mos det sammen med en smule af sukkeret, så vaniljekornene skilles ad.
Rør smør, sukker og vaniljesukkeret sammen.
Rør herefter ægget i.
Bland mandelmel og hvedemel, og rør det i dejen til du har en ensartet masse. Undgå at røre/ælte dejen for meget.
Kom dejen i en kødhakker eller en sprøjtepose med stjernetyl, og form små vaniljekranse på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag vaniljekransene i ovnen ved 200 grader til de er gyldne, ca. 10 min.
Opbevar dem i en tætsluttende beholder, så de forbliver lækre og sprøde.